Kulrturbegreber i pædagogisk praksis

Opgave 2: Hvad er kultur for jer?

I denne opgave skal vi:

• Redegøre for det æstetiske kulturbegreb
  I følge Politikens Nudansk Ordbog, beskrives æstetisk sådan:at det er noget der er udformet så det er smukt og behageligt for sanserne – skønhed.
  Det æstetiske kulturbegreb beskæftiger sig med kreative og kunstneriske udtryksformer. De kreative og kunsteriske udtryk kan være skulpturer, billeder, film, litteratur, teater eller musik. Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne god kultur fra dårlig kultur. Indenfor kunsten er der f.eks. forskellige malere, digtere eller rockbands, hvor man siger at den ene er bedre end den anden. Og dette forudsætter at der er nogen som kan bedømme hvad der er god og dårlig kultur (men vi mener det er en smagssag).Kultur er en samlet størrelse f.eks indenfor musik, kunst, litteratur, som finder sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger.
  Under det æstetiske kulturbegreb, er der få skabere men mange brugere.
  
• Redegøre for det antropologiske kulturbegreb
  Dette kulturbegreb er i modsætning til det æstetiske kulturbegreb mere tolerant, dvs. her skelnes ikke mellem god og dårlig kultur. Det antropologiske kulturbegreb er noget som kan bruges og skabes af alle.Dette kulturbegreb bygger på alt det som er menneskabt som feks. traditioner, værdier og normer.
  Det antropologiske kulturbegreb fremhæver, at alle sider af livet og samfundet er kultur.
  Her anses kultur for noget man er, og ikke noget som man har. Kultur er det, der forener os som art, kultur er det der adskiller os som folk (Dansk, kultur og kommunikation, side 153)
  
• Redegøre for begreberne kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?
  
  Kultur for børn
  Vi kom frem med stikord så som: voksenagtig didaktik, voksenstyret, aktiviteter hvor børnene er passive i forhold til beslutningerne/ideerene, et belærende formål, at lære om sprogbrug.
  Oplevelserne børnene skal have, skabes af den voksne. Den voksne beslutter, hvad barnet skal modtage af kultur. Her mener vi at, denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb.
  
  Eksempel: en tegneopgave, hvor pædagogen eller læreren bestemmer motivet.
  
  Kultur med børn
  Her er det aktiviteter, som børnene selv deltager i så som lege. Også denne kultur indgår i det æstetiske kulturbegreb, den voksne/pædagogen har en indflydelse på, hvilke materialer der skal bruges.
  
  Eksempel: en tegning, hvor børnene selv bestemmer hvad de vil tegne, den voksne/pædagogen skaber forudsætningerne for at udøve aktiviteten (skaffer eks. papir og farver).
  
  Kultur af børn
  Her er det barnet selv, der vælger hvad det vil, hvad det har lyst til og inspiration til at lave. Når børn gerne vil lave et projekt, eksempelvis et teaterstykke, er det vanskeligt at holde det på et plan hvor det er børnene der bestemmer det hele og gør tingene på deres måde. Voksne kan her have svært med at være med på børnenes præmisser, fordi vi voksne altid så gerne vil gøre tingene på den ”rigtige” måde, gøre det effektivt og praktisk. Det bliver meget hurtigt til at de voksne begynder at styre hele projektet.
  
  Eksempel: Her er det barnet selv, der vælger at det - i modsætning til ovensagte, hvor barnet får til opgave at tegne - gerne vil tegne. Barnet går i gang med at finde papir og farver og starter uden aftale med en voksen.
  Det kan man så kalde for børnenes kultur, som indgår i det antropologiske kulturbegreb. Barnet bestemmer selv hvad det har lyst til, og det styrer selv forløbet.
  
• Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt – 5 i alt.
  
  Det æstetiske kulturbegreb:Hvis vi har anvendt det æstetiske kulturbegreb, kunne det i praksis være at man tager på besøg til et museum, hvor børnene derefter tegner nogle billder af noget de har set. Ved denne tegne- maleproces får man en vis indflydelse på, at tegningerne skal ligne realiteten.Pædagogen er meget mere styrende i det æstetiske end i det antropologiske.
  
  Eksempler på hvorledes begreberne defineres og anvendes:
  - Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn: gå i teater, se film – give børn oplevelser indenfor den anerkendte kunst
  
  - Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur for børn: Museum – efterfølgende tegne noget af det de har oplevet
  
  - Æstetisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn: Styre aktiviteterne til mod et mål der kan godkendes
  
  - Antropologisk kulturbegreb anvendt på kultur med børn: Lade det være helt op til børnene hvad de vil lave ud fra de materialer der er stillet til rådighed – børnene kan bruge deres fantasi
  
  - Kultur af børn – her har pædagogen ingen indflydelse – hvis pædagogen yder indflydelse mener vi det er kultur med børn.
  Børns kultur er det at børnene selv bestemmer med hvem, hvad, og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Her er der tale om det antropologiske kulturbegreb.
  
• Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?
  
  Til det sidste punkt i opgaven havde vi en kort diskussion af hvornår vi ville bruge det æstetiske kulturbegreb – forstået på følgende måde ”Hvornår vil vi stille krav til slutresultatet af en pædagogisk proces (julenissen skal kunne sælges på julemarkedet etc.)
  
  Blanding af både æstetisk og antropologisk kulturbegreb når pædagoger skal arbejde med børn. Eksempe l– tegneproces, tegne et hus – her definerer vi rammen, men barnet bestemmer selv hvordan huset skal se ud.Opsætning af et teaterstykket – manuskriptet er kendt, men opsætningen og scenen bestemmes af børnene.Kan børn lave æstetisk kunst? – det mener vi ikke, da det først skal kvalificeres af en fagperson. Selv om der findes eksempler på børn, elefanter og aber der har fået kvalificeret deres malerier.
  Hvor meget styrer pædagogerne børnene – juledekoration – hvor ”færdig” skal den være? Vil vi sige at et lys og én grangren er ikke nok, eller vil vi spørge om den er færdig, underforstået det er ok, hvis barnet synes det.
  
  Børn ønsker gentagelse af aktiviteter, som de har haft en god oplevelse med. Voksene har tendenser til at ville noget andet, noget nyt – her er det en overvejelse værd om det er børnenes interesse eller pædagogens plan om noget andet, der skal bestemme indholdet.
  Det er synd hvis børns kunstneriske udtryk og præstation ikke anerkendes – dvs. hvor børnenes oplevelse devalueres af voksnes kritik.
  Det er først nu med denne opgave i baghovedet at vi bruger disse kulturbegreber i vores overvejelser i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og processer og hvordan vi vil reagere på børns præstationer.
  
  

Traditioner i forandring

Under temaet traditioner i forandring, har vi i gruppen læst en række forskellige tekster, der vedr. telefon i 1920'erne, nutidig brug af mobiltelefoner og nogle om traditioner der forandres. Jeg har læst følgende tekster:

1. "Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920”, Birgitte Wistoft
2. ”Simultane dialoger” af Carsten Jessen,
3. ”Takt og Tone, Hvordan vi omgås.”, Emma Gad
4. "En Nydansker fylder 60” af Lotte Thorsen, Politiken 22.03.2008
5. ”Mediekultur”, af Helen Arvad Clemmensen og Lis Faurholt. Dansk, Kultur og Kommunikation, Akademisk forlag, 1. udgave 2008

Referater af tekster følger herunder:

Ad 1: Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen før 1920

Ad 2: "Simultane dialoger":

De gamle legerelationer på tværs af alder og køn, som den foregik på villavejene eller i baggårde er skiftet ud med et mere institutionspræget og individuelt liv.
Carsten Jessen fortæller, hvorledes unge i dag evner at bruge kommunikationsmedier, stationære såvel som mobile, som et redskab til at skabe sammenhæng og kontinuitet i deres sociale relationer. Ældre personer der er vokset op i en anden tid, ser det som flygtighed og mangel på tilstedeværelse i de sociale relationer – dette ser Jessen, som en central generationsforskel.
Der er ikke tale om forvirring og zapperi hos de unge, de mestrer ”simultane processer – de har hele tiden gang i flere parallelle samtalerDe kilder der ligger til grund for dette udsagn, har jeg ikke undersøgt nærmere, men det kunne da være interessant at vide om der ligger forskning bag.
De unges skifter og fysiske adskillelse gør at de børn der ikke mestrer de nye kommunikationsteknologier, bliver socialt handicappede.
I undervisningssammenhæng står vi overfor en betydelig udfordring i at skabe læring, koncentration og fordybelse uden at det altid skal foregå i et kommunikativt lukket rum – fordi de unge vil føle en social klaustrofobi, hvis det kun foregår i et ”socialt set” lukket rum.
Trenden vil være at børn og unge i en stadig tidligere alder, vil tage de tekniske kommunikationsmedier til sig og dermed også vil begynde at udvikle virtuelle legeformer – så de kan fastholde kontakt og leg over længere tid på tværs af skiftende fysiske grænser og rum.Min egen lille kommentar: ”Det er en udvikling, som vi pædagoger skal være meget opmærksom på. Vi skal være der som voksne , der kan hjælpe med at den enkelte kan stille grænser op for at beskytte sig selv og få noget positivt socialt og læringsmæssigt ud af de nye medier. Desuden skal vi som voksne hjælpe med at støtte op om nogle fælles spilleregler så den enkelte ikke bliver forulempet på krænkende måder”.

Ad 3: Takt og Tone, hvordan vi omgås.

Under overskriften ”Livet udenfor hjemmet” beskriver Gad, i sin bog ”Takt og Tone hvorledes samtiden i 1920 så på det nye tekniske vidunder – telefonen. En humoristisk tekst, med små syrlige kommentarer, der viser nogle af de episoder, det stereotyperende kvindesyn, og debatter, der var i spil på det tidspunkt.
Livet var ved at flytte sig fra hjemmet og ud i bylivet, på cafeer, teatre, forlystelsesetablissementer og Emma Gad påpegede nødvendigheden af at have en fælles høflig omgangsform mand og mand imellem.
Specielt appellerer hun til at man udviser størst mulighed høflighed overfor de personer man er fysisk sammen med når man nu bliver forstyrret af et telefonopkald, hun opfordrer til at sætte telefonen ud af funktion medens man har besøg eller har en vigtig samtale. Undlad at indlede en samtale hvis det ikke er vigtigt – underforstået ”bydende nødvendigt”. Hun peger på at offentlige tillidspersoner, så som præst, læger etc. ikke bør besvare telefoner når de har samtaler med sognebørn, patienter etc.
Hun giver desuden en opskrift på hvordan man kan undgå at besvare telefonen, ved altid at indlede efterspørgsler med ”Et øjeblik, så skal jeg se om XX er hjemme!
Gad afslutter afsnittet med at fortælle hvordan man slipper af med lange samtaler ved at afbryde strømmen ved tryk på gaflen.Hun giver helt klart udtryk for at de vigtigste personer er dem der er fysisk tilstede i samtalen – og anviser hvordan man på mest nænsom måde får afsluttet telefonsamtaler og kommer tilbage til det fysiske nærvær.Nu er Gad fra en tid, hvor der stadig var mange regler og normer for hvordan man gebærdede sig privat og specielt i det offentlige rum. Så afgjort en bog fra før informalisering var et begreb der fyldte i sociologisk videnskab.

Ad 4: En nydansker fylder 60

Velkommen til Danmark, vi vandt krigen – og nu vil vi tage godt imod dig, nu skal du inkluderes i det Danske skriftsprog. Det billede var det jeg havde i hovedet samtidig med at jeg sendte en tanke til Niels Hausgaard (uden bolle-å!) – ”jo selvfølge skal vi have miljørigtig energi – men kernekraftværket skal godt nok ikke stå her hos os, der kommer det bare til at stå i vejen”.
”En nydansker fylder 60” er en morsom og faktuel artikel om hvordan det i nytilkomne bolle Å introduceres i 1948 efter 200 års kamp – dog uden at der var fundet en plads i alfabetet – det ville jo bare komme til a stå i vejen – bolle-å’et skulle erstatte det ”gamle” aa. Artiklen fortæller hvorledes bolle-å optages i det danske sprog, på tålt ophold. Kræfterne i samfundet er langt om længe for bolle-å’et, for så kan vi bedre adskille eksempelvis det tyske fra det danske også selv om det stammer fra Sverige som var tysker venlig under krigen – de tillod brug af deres jernbanenet. Det mere end antydes at krigen medvirkede til at bolle-å’et fik opholdstilladelse.
Artiklen rejser giver mig mange associationer til flygtninge-, indvandrer debatten og andre minoriteter, der ikke passer ind i normalbilledet, som her viser sig at være en fastlåst og urokkelig statisk størrelse. Der skal lovindgreb til at give det plads og med den anden hånd laver man undtagelser fra loven, fordi nogen var imod. Det er præcis som med udskældte EDB-systemer, eller Kung-fu is – de bliver først anerkendt, når de skal udfases! Hvem husker ikke den medieskabte folkeopstand for at få genindført Kung-fu isen. Og hvem husker ikke balladen om Amanda – arbejdsformidlingens nye EDB system – lige pludselig var det gamle (og i øvrigt komplet umulige system) meget bedre end det nye Amanda.

Ad 5: Kapitel 13 "Mediekultur"

Dette kapitel handler om hvordan skiftet i mediekulturen påvirker børn og hvordan institutioner og pædagoger skal være opmærksom på den så vi ikke bremser børns sociale udvikling og gør dem bjørnetjenester fordi vi ved bedre. Dette referat kan ikke bruges til at udlede pointerne, men lister de overskrifter som kapitlet består af. De meste af kapitlet er en introduktion til nogle af de nye medier og anviser hvordan man kommer i gang med at bruge dem – og derved opnå kompetencer indenfor mediekulturen.

”Overskrifter”:
Medier, mediekonvergens, J.W. Careys kommunikationsmodel – hvor man er deltager, er med i fællesskabet og ikke kun en afsender eller en modtager af information. Mediepanikker, Artikel 13 i FN’s konvention om børns rettigheder, ”Børn, unge og medier”, fremtidens kulturelle kompetencer,
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab. Virtuelt studie miljø – du bliver lokket på nettet, sociale bogmærker – del.icio.us. Flickr, et fotofællesskab på internettet, weblogs, hvordan adskiller en blog sig fra en webside? Bloggerfællesskaber, genrer, dine læsere, hvorfor blogge, steder man kan blogge, kort vejledning i blogger, bloglines, en newsreader, inden arbejdet med internettet begynder, ophavsret, Creative Commons, Opgaver…..

Dete er min blog til "Dansk, Kultur og Kommunikation" i forbindelse med mit pædagogstudie ved University College Syd i Åbenrå...
Glæder mig til at komme igang.