Under temaet traditioner i forandring, har vi i gruppen læst en række forskellige tekster, der vedr. telefon i 1920'erne, nutidig brug af mobiltelefoner og nogle om traditioner der forandres. Jeg har læst følgende tekster:
- "Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920”, Birgitte Wistoft
- ”Simultane dialoger” af Carsten Jessen,
- ”Takt og Tone, Hvordan vi omgås.”, Emma Gad
- "En Nydansker fylder 60” af Lotte Thorsen, Politiken 22.03.2008
- ”Mediekultur”, af Helen Arvad Clemmensen og Lis Faurholt. Dansk, Kultur og Kommunikation, Akademisk forlag, 1. udgave 2008
Referater af tekster følger herunder:
Ad 1: Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen før 1920
Ad 2: "Simultane dialoger":
De gamle legerelationer på tværs af alder og køn, som den foregik på villavejene eller i baggårde er skiftet ud med et mere institutionspræget og individuelt liv.
Carsten Jessen fortæller, hvorledes unge i dag evner at bruge kommunikationsmedier, stationære såvel som mobile, som et redskab til at skabe sammenhæng og kontinuitet i deres sociale relationer. Ældre personer der er vokset op i en anden tid, ser det som flygtighed og mangel på tilstedeværelse i de sociale relationer – dette ser Jessen, som en central generationsforskel.
Der er ikke tale om forvirring og zapperi hos de unge, de mestrer ”simultane processer – de har hele tiden gang i flere parallelle samtalerDe kilder der ligger til grund for dette udsagn, har jeg ikke undersøgt nærmere, men det kunne da være interessant at vide om der ligger forskning bag.
De unges skifter og fysiske adskillelse gør at de børn der ikke mestrer de nye kommunikationsteknologier, bliver socialt handicappede.
I undervisningssammenhæng står vi overfor en betydelig udfordring i at skabe læring, koncentration og fordybelse uden at det altid skal foregå i et kommunikativt lukket rum – fordi de unge vil føle en social klaustrofobi, hvis det kun foregår i et ”socialt set” lukket rum.
Trenden vil være at børn og unge i en stadig tidligere alder, vil tage de tekniske kommunikationsmedier til sig og dermed også vil begynde at udvikle virtuelle legeformer – så de kan fastholde kontakt og leg over længere tid på tværs af skiftende fysiske grænser og rum.Min egen lille kommentar: ”Det er en udvikling, som vi pædagoger skal være meget opmærksom på. Vi skal være der som voksne , der kan hjælpe med at den enkelte kan stille grænser op for at beskytte sig selv og få noget positivt socialt og læringsmæssigt ud af de nye medier. Desuden skal vi som voksne hjælpe med at støtte op om nogle fælles spilleregler så den enkelte ikke bliver forulempet på krænkende måder”.
Ad 3: Takt og Tone, hvordan vi omgås.
Under overskriften ”Livet udenfor hjemmet” beskriver Gad, i sin bog ”Takt og Tone hvorledes samtiden i 1920 så på det nye tekniske vidunder – telefonen. En humoristisk tekst, med små syrlige kommentarer, der viser nogle af de episoder, det stereotyperende kvindesyn, og debatter, der var i spil på det tidspunkt.
Livet var ved at flytte sig fra hjemmet og ud i bylivet, på cafeer, teatre, forlystelsesetablissementer og Emma Gad påpegede nødvendigheden af at have en fælles høflig omgangsform mand og mand imellem.
Specielt appellerer hun til at man udviser størst mulighed høflighed overfor de personer man er fysisk sammen med når man nu bliver forstyrret af et telefonopkald, hun opfordrer til at sætte telefonen ud af funktion medens man har besøg eller har en vigtig samtale. Undlad at indlede en samtale hvis det ikke er vigtigt – underforstået ”bydende nødvendigt”. Hun peger på at offentlige tillidspersoner, så som præst, læger etc. ikke bør besvare telefoner når de har samtaler med sognebørn, patienter etc.
Hun giver desuden en opskrift på hvordan man kan undgå at besvare telefonen, ved altid at indlede efterspørgsler med ”Et øjeblik, så skal jeg se om XX er hjemme!
Gad afslutter afsnittet med at fortælle hvordan man slipper af med lange samtaler ved at afbryde strømmen ved tryk på gaflen.Hun giver helt klart udtryk for at de vigtigste personer er dem der er fysisk tilstede i samtalen – og anviser hvordan man på mest nænsom måde får afsluttet telefonsamtaler og kommer tilbage til det fysiske nærvær.Nu er Gad fra en tid, hvor der stadig var mange regler og normer for hvordan man gebærdede sig privat og specielt i det offentlige rum. Så afgjort en bog fra før informalisering var et begreb der fyldte i sociologisk videnskab.
Ad 4: En nydansker fylder 60
Velkommen til Danmark, vi vandt krigen – og nu vil vi tage godt imod dig, nu skal du inkluderes i det Danske skriftsprog. Det billede var det jeg havde i hovedet samtidig med at jeg sendte en tanke til Niels Hausgaard (uden bolle-å!) – ”jo selvfølge skal vi have miljørigtig energi – men kernekraftværket skal godt nok ikke stå her hos os, der kommer det bare til at stå i vejen”.
”En nydansker fylder 60” er en morsom og faktuel artikel om hvordan det i nytilkomne bolle Å introduceres i 1948 efter 200 års kamp – dog uden at der var fundet en plads i alfabetet – det ville jo bare komme til a stå i vejen – bolle-å’et skulle erstatte det ”gamle” aa. Artiklen fortæller hvorledes bolle-å optages i det danske sprog, på tålt ophold. Kræfterne i samfundet er langt om længe for bolle-å’et, for så kan vi bedre adskille eksempelvis det tyske fra det danske også selv om det stammer fra Sverige som var tysker venlig under krigen – de tillod brug af deres jernbanenet. Det mere end antydes at krigen medvirkede til at bolle-å’et fik opholdstilladelse.
Artiklen rejser giver mig mange associationer til flygtninge-, indvandrer debatten og andre minoriteter, der ikke passer ind i normalbilledet, som her viser sig at være en fastlåst og urokkelig statisk størrelse. Der skal lovindgreb til at give det plads og med den anden hånd laver man undtagelser fra loven, fordi nogen var imod. Det er præcis som med udskældte EDB-systemer, eller Kung-fu is – de bliver først anerkendt, når de skal udfases! Hvem husker ikke den medieskabte folkeopstand for at få genindført Kung-fu isen. Og hvem husker ikke balladen om Amanda – arbejdsformidlingens nye EDB system – lige pludselig var det gamle (og i øvrigt komplet umulige system) meget bedre end det nye Amanda.
Ad 5: Kapitel 13 "Mediekultur"
Dette kapitel handler om hvordan skiftet i mediekulturen påvirker børn og hvordan institutioner og pædagoger skal være opmærksom på den så vi ikke bremser børns sociale udvikling og gør dem bjørnetjenester fordi vi ved bedre. Dette referat kan ikke bruges til at udlede pointerne, men lister de overskrifter som kapitlet består af. De meste af kapitlet er en introduktion til nogle af de nye medier og anviser hvordan man kommer i gang med at bruge dem – og derved opnå kompetencer indenfor mediekulturen.
”Overskrifter”:
Medier, mediekonvergens, J.W. Careys kommunikationsmodel – hvor man er deltager, er med i fællesskabet og ikke kun en afsender eller en modtager af information. Mediepanikker, Artikel 13 i FN’s konvention om børns rettigheder, ”Børn, unge og medier”, fremtidens kulturelle kompetencer,
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab. Virtuelt studie miljø – du bliver lokket på nettet, sociale bogmærker – del.icio.us. Flickr, et fotofællesskab på internettet, weblogs, hvordan adskiller en blog sig fra en webside? Bloggerfællesskaber, genrer, dine læsere, hvorfor blogge, steder man kan blogge, kort vejledning i blogger, bloglines, en newsreader, inden arbejdet med internettet begynder, ophavsret, Creative Commons, Opgaver…..
